560 elever passerer hver morgen farlige vejrkryds, for at komme i skole i Harlev. Konsekvensen er, at forældrene kører deres børn i skole, selvom de bor lige rundt om hjørnet. Både skolen og forældrene ønsker en løsning på dette, men det er nemmere sagt end gjort.

Af Emil Bay Gregersen

Det vrimler med biler hver morgen. I det store kryds ved Meny, i den lille by Harlev, suser køretøjer forbi. Mange af bilerne drejer ind mod Næshøjskolens parkeringsplads. Her sætter en forælder deres børn af i sikker afstand fra de fire store vejkryds, der omringer skolen. Det er ikke med deres gode vilje, for mange forældre ønsker at deres børn enten skal gå eller cykle, men de tør ikke lade dem. Det er simpelthen for farligt.

Forældre tager initiativ
Det har fået Irene Morberg Skovengaard, mor til Elliot, til at slå et opslag op på den lokale facebookgruppe 8462 Harlev J. Her efterspørger hun en skolepatrulje, og søger støtte til hendes forslag. Der har været stor tilslutning, og det fremgår tydeligt, at hun ikke er den eneste, der ønsker en løsning på problemet.

Harlev er med sine knap 4.000 indbyggere en forholdsvis lille by, alligevel er det her den største skole i nærområdet ligger, Næshøjskolen, der med sine 560 elever, er et samlingspunkt for den yngre generation. Ikke kun i Harlev, men også fra de omkringliggende byer. 

Skolen tager bekymringen alvorligt
Skoleleder, Lars Mølgaard, forstår forældrenes bekymring. Han har indtil videre deltaget i to forældremøder, hvor en skolepatrulje har været på dagsordenen. Dog står de overfor et stort dilemma. For ja, vejkrydsende er farlige, faktisk så farlige, at man ikke har indført en skolepatrulje. Skolen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er sikkert for børnene at stå ude på vejen. Desuden er der fire vejkryds, men kun en af dem har et fodgængerfelt.

”Man kan ikke lave en skolepatrulje uden et fodgængerfelt.”

For at kunne implementere en effektiv skolepatrulje, kræver det i første omgang, at kommunen får lavet tre nye fodgængerfelter.

Harlev er en pendlerby, så selvom man indfører en skolepatrulje, vil det ikke nødvendigvis hjælpe på trafikken omkring skolen. Ifølge Lars, vil der højst sandsynligt være lige så mange bilister på vejen, for de fleste kører mod Århus til arbejde

Bedre infrastruktur er vejen frem
Han ønsker selvfølgelig en løsning på problemet, og er også i dialog med Aarhus kommune. Hvert tredje til fjerde år kommer en repræsentant fra kommunen, og spørger ind til, hvilke trafikale løsninger man kan indføre, for en mere sikker skolevej.
Harlev har for nyligt fået bevilget vejunderføring af cykelstier fra Gammel Harlev.
Lars peger ligeledes på et lukket område nord for motorvejen, der indeholder en lille vej. Her kan man lave en stikvej, som går udenom en stor og trafiktung rundkørsel.
Skolen ønsker, at flere elever skal gå eller cykle i skole.

”Jeg kigger hele tiden på, om man kan lave flere cykelstier og fodgængerfelter.” 

Anders arbejder til daglig som præst, men er i øjeblikket sygemeldt med depression. Warhammer er hans store passion, og siden 2015 har han brugt sin interesse, til at få styr på sit hoved.

Af Emil Bay Gregersen

Penslens små fibre glider nænsomt hen over den lille plastikfigur. Et tyndt lag hvid maling dækker den kolde grå basisfarve, som figuren ankommer i. Malingen står tætpakket rundt omkring i det lille hobbyrum. Alle verdens farver, side om side. Kasser er stablet i en meters højde, nogle står på gulvet, andre gemt i garderoben. 
Anders sidder fuldt ud koncentreret. I en meditativ tilstand, ja nærmest trance, dypper han penslen ned i paletten af farver. Han er stille. Han ved, at bare et enkelt forkert strøg med penslen, vil ødelægge flere timers arbejde. 

”Det slukker for min knevrende hjerne”

Anders Pilgaard Haue er præst, men er i øjeblikket sygemeldt med depression. En lidelse, han har haft lige så længe han kan huske. 
”Depression? Jaja, jeg er fuld af det”, siger han hen over kaffekoppen med et let skjult smil. 
Han er ved første øjekast umådelig høflig, han er lun, veltalende, og ikke mindst selvreflekterende. Men man kan tydeligt mærke, at der er noget, der rumsterer i hovedet på ham. 

Papkasser, kattebakker og legetøj flyder over alt. På væggen over den grå sofa hænger der et stort maleri af Kristus, og modsat står der en reol udelukkende bestående af religiøse tekster. Her bor han sammen med sin kæreste og to katte. På spisebordet tårner der mørkfarvede Warhammer-bygninger op. 

I 2015 introduceres Anders for Warhammer af en kammerat. Han blev straks bidt af det, og dagen efter gik han ned i den nærmeste forhandler, og købte sin første figur. Det er primært maling af figurer og bygninger, der interesserer ham. Men det er nok ikke af samme årsag, som langt de fleste ”warhammer nørder”.

Anders opdagede hurtigt, at han oplevede en form for flow-tilstand, når han dybt koncentreret svingede penslen hen over det hårde stykke plastik. Tiden stod stille. De flyvske tanker forsvandt for en stund. 

”Jo mere min hjerne er i flow-tilstand, jo mere heler den”

Lige siden dagen hos forhandleren, har han haft en kæmpe passion for universet, og brugt det som et redskab til at få styr på sit liv. 

På opslagstavlen i entreen hænger ultralydsscanninger af Anders’ kones mave. På billederne anes en lille menneskekrop. Med et bredt smil viser han dem stolt frem. Der er kun to måneder til, at den lille familie i Brabrand går fra to til tre.